Faglige Elementer

Obligatoriske elementer i rejseblokkenA:

Jeg skal inden afrejse beskrive mine overvejelser i blokken;Det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er…. Den største faglige udfordring tror jeg bliver…. Den største peronlige udfordring tror jeg bliver…. min største bekymring…. Det jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet…. Det jeg kommer mest til at savne bliver nok…. når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket….

Jeg sidder her 11 dage før jeg skal rejse, og skal skrive om mine forventninger osv. Jeg kan da godt begynde og mærke spændingen omkring at jeg skal være væk så lang tid. Samtidig er jeg begyndt at undre mig over, hvordan jeg, oven i købet, frivilligt har valgt at tage et halvt år til Afrika. Væk fra min trygge hverdag i DK, til et land som jeg ikke kender i forvejen. At jeg frivilligt vælger at forlade min familie og kæreste for at rende rundt i varme og støv og passe børn:) Men jeg synes det er svært at skulle skrive om mine forventninger. Jeg har aldrig været så lang væk fra hjemme fra og aldrig i så lang tid, eller noget der nærmer sig den længde. Så det er svært at sætte ord på forestillinger og forhåbninger.

Jeg har da gjort mig tanker om, om jeg overhovedet overlever så lang tid dernede. Jeg har ikke før været væk så lang tid. I bagagen har jeg kun tidligere studieture, som vare en uge, og derfor kender jeg ikke til følelsen af afsavn på den måde til DK og min familie. Oveni hatten så har jeg ham derhjemme som jeg også efterlader. Men jeg vil da gøre alt for at blive og fuldføre det.

Hvad min største faglige udfordring bliver det er igen svært at svare på, men jeg tror det bliver at deres pædagogik hvis man kan kalde det, det i danske øje. De har nogle normer og lever efter andre regler, så de acceptere helt andre ting, end vi gør i DK. Så det med at man ikke bare griber ind, fordi det i mine øjne er forkert, den tror jeg bliver svær at sluge. Personligt ønsker jeg, at komme hjem med bagagen fuld af viden og oplevelser om en fremmede kultur. Derfor regner jeg da også med at jeg er blevet styrket som helt menneske, at have lært at kende til hvor jeg står henne. Jeg har da en forhåbning om, at de ting jeg tager med der nede fra, er med til at styrke min personlighed, men så sandelig da også min professionelle person. Men hvad jeg ellers kommer hjem med, er på stående fod svært at sige. Jeg glæder mig bare til at komme ned og få en masse gode oplevelser.

Det jeg kommer til at savne mest ved DK er jo de vante omgivelser, jeg er et vane menneske. Og selvom jeg ofte brokker mig over vejret herhjemme og er til de temperaturer på den gode side, så må jeg nok allerede nu her indrømme at jeg kommer til at savne vejret herhjemme. Så jeg er mest spændt på at se, om jeg kommer til at savne det mere eller om jeg egentlig ikke savner det, men nyder de varmere himmelstrøg. Til jul tror jeg at det bliver rigtigt underligt, jeg har aldrig været væk hjemmefra på den årstid. Ikke at skulle sidde og spise mad med familien, det er lidt underligt at tænke på, men så må vi jo klare os med hvad vi har dernede til den til. Ellers så er det jo familien som jeg kommer til at savne, helt vildt. Det bliver rigtig underligt ikke at skulle se dem, og min kæresten i et halvt år.

Nu skal jeg bare have pakket tasken, sat mig op i flyveren og af sted for jeg glæder mig helt vildt, men er da også begyndt at blive i tvivl. Men heldigvis er der ikke så mange dage til, så mon ikke at det går og jeg kommer af sted:)

B:Institutions beskrivelse

Institutionsbeskrivelse – Kechene Children and Youth Rehabilition Center

Præsentation: Kechene Children and Youth Rehabilition Center, ligger i ”Kechene”, som er et lille byområde i det nordlige Addis Ababa. Det er placeret langs floden som løber gennem Addis Ababa, og derved er det omgivet af frodig natur. Derudover ligger området Kechene længere oppe i bjergene, hvilket giver en fornemmelse af landsby stemning, væk fra storbyen. Selve børnehjemmet er placeret midt på en bakke, og er omkredset af en stor mur, som flugter bakken rundt.

Man kommer ind på børnehjemmets område gennem en port, hvor der er et lille vagtskur. Dette har til formål, at holde øje med ankomne og udgående. Fra indgangen fører en vej op til hovedbygningen og administrationen, som ender i en gårdsplads. Videre herfra går en lille sti, som fører hen til skolebygning, som er blevet opført her i sommer uden endnu at være i brug, vandforsyning og den relativ nye lægebygning.

Drejer man til venstre ved porten, kommer man hen til det lille børnehus, der rummer de 0- 13 årige børn. Huset er aflangt med en veranda placeret ud mod en lille plads, som fungerer som en slags have. I den ene ende, er der placeret et køkken, hvor der laves små måltider til de små, og mælk. Den anden ende rummer også et rum, som fungere som en lags lager og opbevaringsrum. Midten af verandaen, fungere derved som samlingssted for personale og børn. Fra verandaen går døren ind til huset, hvor man kommer man ind i et stort rum, som er et fællesrum og samtidig er spise sal, ved måltiderne. Til venstre er et soverum, som rummer 7 piger over 8 år. Videre ud af fællesrummet, kommer endnu et rum med skabe. Det er både personale, opbevaring og nogle af børnenes personlige skabe. Til venstre ligger de fem drenges soverum og personale sengen. Videre ud af rummet kommer man til gangen hen til toilettet. Gangen fungere samtidig som tørrerum, nogle har skabe og opbevaring. Toilettet rummer 5 porcelæn belagte huller, en lang vask med to haner og et badekar. Rum cirkulationen forbedres af, at vinduerne ikke er af glas men af ødelagt net.

Til højre i fællesrummet kommer spædbørnsrummet, som indeholder 8 små senge og en gammel seng anvendt som puslebord. I dette værelse er der fire spædbørn alder? Og to drenge på omkring 1 – 1½ år. I rummet går en dør ind til et andet værelse, som kun benyttes som soveplads for de 2 – 5 årige. Herfra kommer det sidste rum, som er fyldt med gamle køjesenge og madrasser, indeholder en kommode med børnenes tøj og som benyttes som legerum.

Videre fra børnehusets ”have” går en sti, som fører til vaskerum og bad for alle og en sti som går hen forbi biblioteket. Biblioteket har både fagbøger og skønlitteratur for en hver smag og på engelsk og amharisk. Det har også computere, som for tiden er ude af drift. Det meste af materialet og computerne er doneret af privat personer og organisationer. Bag biblioteket fører stien videre hen til køkkenet. Der er to rum, hvor af det ene er mad lager og det andet er ildstedet. Her bliver morgen teen, frokosten og aftensmaden til alle 110 børn tilberedt. Brødet og Injata får de ude fra. På vejen fra biblioteket til køkkenet, går man forbi tørrestedet, med masse af tørresnore, altid med tøj på.

Ved siden af køkkenet, er endnu et hus, dette er for tiden ikke i brug, men bruges som losseplads for bl.a. Gammel elektronik. Ved siden af ligger også børnehjemmets udendørs losseplads til affald m.m. Mellem dette hus og hovedbygningen, er vaskedamernes tørreplads, som derved er fyldt med de mindre børns vasketøj og rene bleer.

Man kommer ind til hovedbygningen, som rummer de store piger, ved at gå op af en stor trappe, fra gårdspladsen. Man kommer ind i en stor gang, uden lys, hvor der er adgang til 5 værelser, heraf det ene er personale. Videre går gangen hen ad højre, til en trappe op til 1 sal, tv stue og til et værelse for enden. Dette værelse fører videre, til endnu et værelse. På 1 salen, er der ? værelser, og et stort rum med skabe, som ikke umiddelbart bliver brugt. Væggene i huset, er neutrale og bare.

Værelse beskrivelse: Der sover ca. 5 piger i hvert værelse (mindre/mere), i køje senge. I midten har de et bord og stole, hvor de har mulighed for at lave deres lektier med m.m. Pigerne har på værelset, deres eget personlige skab, som ofte er prydet af billeder og plakater af dvs. idoler. Væggene har de samme farver, men nogle har pyntet med plakater og lign. Nogle har også radioer.

Tv – stuen, er et stort rum, hvor der står et tv i det ene hjørne på et bord. Dette betyder, at der er lignet 3 stole række op, hvor børnene kan sidde. De ser ofte musikvideoer fra Indien og USA, som de selv har købt. Engang imellem, bliver der set film over parabolen eller løb.

Hovedhuset rummer i ”kælderen” spisesal for pigerne og vaskerum for vaskedamerne.

Administrations huset: er forsynet med fire store døre. Det første er ind til toilettet, den næste er til sekretariatet, arkiv og Mr. Lukas kontor. Tredje dør fører ind til 2 kontorer og et aflåst rum, og den sidste dør er personale kontorer. Bygningen er afskærmet af en blik væg for enden og en hæk foran. Bag hækken fører en sti op til en bygning, som er aflåst, men dog indeholder et rum med bl.a. bordfodbold og bordtennis.

Fra gårdspladsen kan man gå op til den asfalterede boldbanen, som indeholder basketball og volleyball net, omgivet af store træer. Ved siden af denne, er en lille legeplads med gynger, rutsjebane og klatrestativ.

Hele børnehjemmets areal er temmelig stort og omgivet af træer, blomster og græs m.m.. Det er præget af naturens gang, og bygningerne er derved bygget op og ned af små bakker, og naturen omkring er også præget af ujævnt terræn. Dette gør desværre den naturlige legeplads svær at bruge.

Finansiering: Kechene Children and Youth Rehabilition Center, er en offentlig institution som er finansieret af the government (staten). Derudover suppleres med bidrag, fra forskellige private organisationer. De har til formål, at gå ind og hjælpe børnehjemmet hvis de har mangel på midler til de nødvendige ting, dette kan f.eks. være bygning af den nye skole, restaurering af bygninger m.m.

Hjælpeorganisationer tilknyttet;

• Danish projekt group/Ewiket Lehbret supporting association

• Glanedy center for adoption

• Denmark adoption center

• Enkamero ferla familya

• Unite relief and development association

Børnehjemmet har et dagligt budget der hedder, at de får 9 Birr pr. barn og 11 Birr pr. teenager. Dette skal finansierer mad, tøj og fornødenheder. Børnene får nyt tøj og sko engang om året, de mindre deler tøj. Børnene skal selv finansiere dvs. blade, musik, produkter hvis dette er et ønske. Pengene kommer fra at arbejde eller fra familie.

Historien: Kechene Children and Youth Rehabilition Center, gik tidligere under navnet Kechene Childrens home. Det blev i 1948, etiopisk tidsregning, etableret af den daværende dronning Mennen, kejser Haile Selassie´s kone. Formålet med hjemmet var dengang, at hjælpe blinde børn og senere begyndte hjemmet også, at tage imod forladte og forældreløse børn. Hjemmet tog indtil 1998, etiopisk tidsregning, ikke imod særlig mange børn, hvilket ændrede sig og fra 1998 – 2000, etiopisk tidsregning, hvor antallet var op på 190. I dag rummer Kechene Ca. 112 børn, hvilket er svingene.

Formålet: Børnehjemmets funktion er først og fremmest, at forbedre livet for de børn, der har været ofre for menneske skabte- eller naturkatastrofer. Det overordnet mål er, at give børnene social service tilbud, så de har mulighed for at udvikle og vokse hensigtsmæssigt, indtil de når de 18 år.

Kechene’s funktion er herunder at;

• Udfylde de basale behov; mad, tøj, tag over hovedet og sundhedspleje.

• Give uddannelses muligheder og økonomisk dækning af skolegang og materialer.

• Tilbyder vejlednings samtaler til børnene.

• Reintegrere unge i samfundet, som er over 18 år.

• Er en del af adoptions program.

Derudover har børnehjemmet tilbud om, at give dem forskellige erhvervsmæssig træning, som herunder under, kan være basal computer læring, frisør træning m.m. Samtidig tilbyder de ture til seværdigheder og områder uden for Addis Ababa.

 Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om disse mål og formål, bliver revideret eller holdt under opsyn.

Normering: Der er 59 ansatte lige pt. De ansatte tæller alt fra vaskekoner, plejere, administration og folk udefra, som er tilknyttet børnehjemmet på den ene eller anden måde. De ansatte på selve børnehjemmet arbejder på skiftehold. Tilknyttet det lille børnehus, er der som regel 4 plejere på vagt, om formiddagen og eftermiddagen og der er sovende nattevagt i det lille børnehus. I hoved huset, er der 2 plejere på vagt, hele døgnet. Der er tilknyttet ydermere en vagt hele døgnet, og en chauffør. Plejerne er ikke uddannede, men har erfaring fra eget liv og har modtaget efter uddannelse i, hvordan man plejer f.eks. spædbørn bedst muligt.

Børnehjemmet har tilknyttet en læge, som tager sig af småtingene. Er det mere alvorligt, tilbydes børnene hjælp på de offentlige instanser, uden betaling.

Anbringelse: Børnene kommer ofte fra familier med hårde vilkår, der derfor er blevet nødsaget til at give et eller flere børn væk, mens andre kan være fundet direkte på gaden. Familien eller andre ind forstående kontakter ofte selv staten, fordi de har få midler eller ringe mulighed for tage sig af børnene. Staten har til opgave, at kontakte børnehjemmet, og fra at kontakten er skabt til staten til barnet er anbragt, går der ca. 5 dage. Men sagsbehandlings tiden afhænger dog af sagen. Det er imidlertidigt politiets opgave, at indberette gadebørnene til staten, og derefter afleverer børnene til børnehjemmet.

Fordeling: Der er pt. 112 børn på hjemmet. De er fordelt i bygninger, hvoraf en ene er hovedbygningen. I børnehuset bor ca. 27 børn, fordelt således;

7 piger i alderen 10 – 13 år.

3 piger i alderen 4 – 5 år.

5 drenge i alderen 8 – 12 år.

6 drenge i ca. børnehave alder (2 -3 år.)

2 drenge på. 1 – 1½ år.

4 spædbørn, lige fordelt køn.

Hovedhuset rummer ca. 85 piger i alderen 14 – 18 + år. Der er der et par stykker, antal ukendt, som er over 18 år. De indgår i reintegrerings programmet, og bliver ofte på børnehjemmet til de har overstået deres uddannelse. Nogle af de ældre piger, bor stadig på børnehjemmet, da de har været glemt under anden ledelse, og derved ikke har fået afsluttet deres skolegang. Inden de forlader hjemmet, kommer de i forskellig lære som f.eks. madlavning.

Ud af de 112 børn, er der kun en der er fysisk handikappet.

Børnene får forskellige uddannelse, hvoraf største af dem går i Elementary school (1 – 8 grade) eller Highschool (9 – 10 grade). Enkelte forsætter på College, universitetet og andre uddannelser. Flere af dem følger ikke deres klassetrin aldersmæssigt.

Adoption: Kechene Children and Youth Rehabilition Center, er med I et adoptions program, hvor de adoptere til hele verden. De har dog bedst kontakt til USA, og dette betyder at størstedelen bliver adopteret dertil. I begyndelse af 1999, etiopisk tidsregning, blev 15 børn adopteret, hvor største delen var store piger. Allerede i år, er flere børn blevet adopteret. For at kunne komme i betragtning, skal man som på alle andre government institutioner i Etiopien, være godkendt at både ens hjemland og Etiopiens government. Ifølge Glanedy center for adoption (USA), varer sagsbehandlingstiden ofte 1 år eller mere. Når man er blevet godkendt, kan man vælge hvilken alder, inden for interval og køn barnet skal have, derefter bliver barnet udvalgt af adoptionsbureauet. Forældrene opholder i Addis Ababa i ca. en uge, i den mellemliggende tid besøger de flere offentlige børnehjem, herunder Kechene Children and Youth Rehabilition Center, for at de kan se hvor børnene kan være kommet fra og hvordan kulturen er. Hver fredag kommer flere adoptions forældre, med bureauet for at besøge børnehjemmet.

Der er desvaerre ingen billeder, men der arbejdes paa det. Naar der staar Etiopisk tidsregning, saa er de ca. 7 aar bagud for vores. De er lige gaaet ind i 2001.

C: Maal for praktikken:

Hvad ønsker du at opnå med din praktik?

Vi ønsker at opnå med vores praktik at institutionen bliver mere harmonisk, hvor samspillet mellem barn/barn og barn/voksen udvikles, således at gensidig respekt opstår, empati og sociale kompetencer udvikles.

Vi har udover det overordnet mål, sat fokus på almene forbedringer i hverdagen.

For at opnå dette har vi sat mål for de forskellige målgrupper:

Lillegruppen – 0 – 6 år

Mellemgruppen – 7 – 13 år

Storgruppen – 14 –

Personale – plejerne

Hvilke mål har du sat dig?

Lillegruppen:

• Hygiejne – f.eks. rent tøj, toiletvaner, bad

• Sove + spise tider = fast rutine

• Stimulering – ud af sengen, legetøj, blev set

• Tilknytning – øjenkontakt, kommunikation

• Udvikling af empati

Mellemgruppen:

• Empati

• Almen dannelse – samspil med andre, ord i stedet for hånd, almen opførelse

• Udvikling af gensidig tillid, selvværd/selvtillid

• Ressourcer til selvaktivitet/aktivering

• Individuel udvikling, frem for at være medløber

Storgruppen:

• Empati

• Almen dannelse – kontakt og samspil med andre, selvbevidsthed og selv respekt

• Fællesskab via fælles tredje – aktivitet med andre

• Udvikling af selvværd/selvtillid

• Udvikling af ‘færdigheder’ – initiativ, engelsk, forståelse for andre mennesker, – kultur, – religion

• Individuel udvikling, frem for at være medløber

Personale:

• Hygiejne – f.eks. ved bleskift

• Samspil med børnene – knæhøjde, øjenkontakt, se og lyt til børnene, ord i stedet for hånd

• Lige behandling af børnene

• Stimulere børnene via lege og dejlig kontakt

Hvilken viden vil du få brug for for at opnå dine mål?

For at opnå vores mål vil vi drage nytte af egen praksis erfaring, samt tillært og søge ny teori inden for de valgte mål, f.eks. tilknytning, selvværd, empati osv. Derudover vil vi søge råd og vejledning hos danske kollegaer i Etiopien, samt hvis dette bliver nødvendigt, søge vejledning hos kollegaer i Danmark. Samtidig vil vi bruge internettet til at søge relevante oplysninger.

Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?

Manglende nærvær, indlevelse, hygiejne og opdragelsesmetoder, er bare nogle af de pædagogiske faglige holdninger, som i vores pædagogiske forståelse, ville være anset som uacceptable hvis dette var foregået i en dansk institution.

Efter bedste evne, at indleve sig i den etiopiske kultur, er det gået op for os, at nogle af vores grænser er blevet rykket for hvad der normalt ikke ville være acceptabelt. Vi har indset at vi er blevet påvirket af en etiopisk institutionskultur, som har opdragelse og nødvendig pleje, frem for pædagogik i højsædet.

Derved ikke sagt, at vi acceptere 100 % forholdene, men med kulturen og ressourcerne i baghovedet har vi været nødsaget til, at gå på kompromis og mødes på midten, med vores egen overbevisning, i f.eks. forhold til hygiejne.

Mange faglige holdninger som opdragelsesmetoder kan være svært at acceptere, men vi har dog forsøgt og forsøger stadig at forstå oversagen set i lyset af kulturen. Her har vi også måtte indgå et kompromis og har, måtte vende den anden side til og bare fungeret som trøstere.

Det kan ofte være hårdt, at tilsidesætte sin egen overbevisning, men med kulturen taget i betragtning og set i forhold til de normer og værdier vi selv er opdraget med, kan man ikke forvente, at de deler samme pædagogisk overbevisning. Vi kan heller ikke forvente, at vi kan holdningsændre med helt, men vi kan dog gøre en forskel ved at give dem nye metoder.

D: Institutiones paedagogik

Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen:

De ansatte har som saadan ingen uddannelse, men har erfaring fra eget liv med at passe boern. Dog kan de efter noget tids ansaettelse paa Kechene faa tilbud om kursuser, i hvordan man f.eks. passer spaedboern. Kursuserne tilbydes af forskellige organisationer, og vare ofte 14 dage.

Hvilken faggruppe(r) udfoerer det arbejde, der ville blive varetaget af peadagoger i Danmark:

De ufaglaerte plejere med erfaring i boernepasning. Der er tilknyttet en psykolog som varetager nogle omraader indenfor vejledning, som en paedagog ville haft udfoert i Danmark.

Hvilke peadagogiske uddannelser findes der i landet:

En decideret paed.udd. findes ikke. Man kan tage enkelte fag og uddannelser paa universitet, som rummer visse elementer. Humanistiske uddannelser, som psykologi og sygeplejske, der har dele som kan minde om vores peadagog udd.

Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til boern eller brugere:

Grundet sprogbarriere har det ikke vaeret helt muligt, at stille plejerne det direkte spoergsmaal. Vores indtryk er, at de i bund og grund handler efter bedste mening, men at det ikke altid betyder at barnets tarv kommer i foerste raekke. De svarer gerne (efter bedste evne) naar vi spoerger hvorfor f.eks. alle boernene sidder paa stole udenfor – svaaret var kort, ‘saa bliver de ikke beskidte.’  Saadan er det med alle spoergsmaal, men om det er sprogbarrieren eller om det bare er saadan vides ikke. Det maa vi tage med i vores overvejelser hele tiden, isaer da vi ikke har nogen som rigtig kan oversaette for os, sammen med plejerne.

Er den styret af en “laeseplan” eller andre centrale forordninger:

Der er udvalgt en oeverste leder i hvert hus, som ugentlig skal rapportere til mr. lukas (lederen). Hvis tingene ikke fungere optimalt eller et bestemt problem opstaar, bliver der indkaldt til stor moede mellem ham og plejerne.

hver 6. maaned er der fastlagt et moede, hvor der diskuteres (dikteres) og tales om nye regler og tiltag for boernene. Boernene kan ogsaa komme til Mr. Lukas, hvis der er problemer af forskellig art.

Vi maa paa staaende fod indroemme, at vi ikke ved helt praecis hvad disse rapporter indeholder. Men vi ved at de kan indeholde medicin uddeling, og for teenagerne kan det omhandle pjaekkeri.

Hvilke sider af laeringen laegges der vaegt paa:

Institutionens hovedmaal og derved fokus, er at alle boernene skal have en god fremtid og have mulighed faar at skabe sig et godt liv.

Opdragelse og uddannelse, er i fokus, for at give dem de ressoucer der skal til for, at skabe en stabil tilvaerelse. dette kommer til udtryk ved f.eks. at de beder om donationer af computere og boeger, for at give dem bedste udviklings muligheder og give dem et stoerre perspektiv, for at skabe en god fremtid for dem selv.

Der arbejdes paa, at hvert enkelt barn faar de bedste muligheder, dette kan f.eks. vaerre at det enkelte barn kommer paa privat skole, selvom de egentlig kun er berettiget, til at gaa paa govermentel. Adoption er derfor ogsaa blevet en vigtig faktor, da det giver boernene mulighed for en bedre skolegang i f.eks. USA.

Hvilke didaktiske overvejelser goer de ansatte:

Instituonen har ingen kultur omkring didaktiske overvejelser. Mr. Lukas mener, at dette er et personligt valg, og man senere i livet ikke bruger didaktik saa meget fordi, man allerede ved hvorfor man goer som man goer. (Var der nogen der sagde supervision).

Svaert spoergsmaal at svare paa i en Etiopisk kultur.

 

Hvilke specielle treak ved peadagogikken goer indtryk paa dig:

Der er ikke dicideret nogen peadagogik, der synes ikke at vaere nogen faelles institutionskultur. Man kan sige at peadagogikken er at boernene skal opnaa bedste livsmuligheder.

De forskellige plejere synes, at handle udfra egen habitus. Dog handler enkelte plejere teattere mod vores overbevisning og vi kan se fremskidt i andre. Hovedtreakkene er opdragelse paa Etiopisk vis.

 

Hvordan ser en typisk dag – uge ud:

Boernene fra 5 og op, moeder i skole kl. 8. Vi moeder ind mellem halv ni og ni, og her er de smaa udenfor og lege. I mellem tiden indtil frokost, saa leger de smaa og spaedboernene ligger ofte indenfor i deres senge. Det kan dog ske at de er udenfor allerede naar vi kommer. Vi leger ofte lidt med de “store” smaa, det kan vaere forskellige sanglege eller foelge deres spor. Vi tager spaedboernene ud, efter som de vaagner og sidder og leger med dem, eller vi tager dem ned paa et taeppe som vi har anbragt i rummet. Midt paa formiddagen faar de alle lidt broed og vand el. Te. Kl. 12 spiser de smaa, inden de skal paa potte og sove til middag. Ved 1 tiden dukker skole boernene op, for at spise frokost paa Kechene. De fleste gaar tilbage til skolen en halv time – tre kvarter efter, mens nogle af pigerne har afsluttet deres skoledag. Det er forskelligt hvem der slutter tidligt. Dem der sover til middag vaagner igen ved en 2 – 3 tiden, og imellem der spiser personale og os, frokost og drikker kaffe. Vi har ofte et par spaedboern paa armen under kaffen. Hernede gaar de meget op i kaffen, saa vi kombinere det lidt ved, at tage dem med. Kl. Halv 4 kommer alle sammen tilbage igen, og de skal skifte fra deres skole uniform. Her snakker vi mere med dem, eller laver nogle aktiviter. Det er ikke alle der er lige friske paa det, efter en lang dag i skole. Og det er heller ikke altid, at vi har kunne forberede os paa noget, saa der bliver bare snakket om loest og fast. Ved en 5 tiden, saa tuller vi hjem efter en lang dag.

E: Beskrivelse af hverdagen paa Kechene og i Addis Ababa:

Kl. 6, ringer vaekkeuret under solopgangen, ca. 6.45, er vi ude af doeren paa vej mod bussen. Hernede er der ikke nogen busplaner, saa vi tager bare en naar den kommer. Det er derfor ogsaa meget forskelligt, hvor tid vi skal vente, og hvor mange der naar at koere forbi fyldte. Vi kan tage to slags. De store groenne, hvor der er plads til en del, eller de smaa mini busser, som er lidt dyrere og der ogsaa er mindre plads. Det ender mest i en minibus, da de groenne naesten er holdt op med at koere forbi os ved den tid. Hernede skal man ikke regne med, at fordi der er to saedder saa sidder man kun to… nej der kan godt vaerre plads til en til. Nogen gange er det meget smart, men andre gange saa sidder man af h… til fordi de lige skal klemme en til ind. Vi kan nu ikke koere direkte til boernehjemmet med denne bus, desvaerre. Vi skal forbi en busholde plads (Megenanie), hvor man her kan skifte retning. Der er et vivar af mennesker, og da der ikke er skilte eller noget til busser, men i stedet en mand, som staar og raaber destinationen, saa er det med at holde oerene aabne. Det kan godt ske nogen gange, at vi er kommet i den forkerte bus, eller er ved at stige ind i en, men heldigvis saa naar vi at aendre den. Der er ogsaa mange nu, som ved hvor vi skal hen af, eller spoerger, som saa viser os hen til en. Nu er vi bare ikke de eneste som skal til Arat Kilo, vores destination. Der er altid masser af mennesker og ingen busser, saa naar der endelig kommer ind er der kamp og pladserne. Og nu mener jeg virkelig kamp. Der er ingen naade, hverken overfor aeldre damer og boern. Her er det foerst til moelle, eller hvem der er staerkest. Det kan naermest udvikle sig til livsfarlige situationer, eller ihvertfald ende med et blaat maerke, saa nogen gange er det bare om at bakke tilbage, og saa sige det var det, venter paa naeste. Naar vi endelig faar en bus, saa skal vi lige forberede os paa, ikke saa meget plads, en enormt varme, og en bumletur uden lige, for ikke alle veje er lige gode hernede og uden asfalt. Naar vi ender i Arat Kilo, har vi lige en gaa tur paa ca. 30 – 45 min, en bakke der skal besejres, og saa er vi ved Kechene.

 

Vi er paa Kechene mellem 8.30 – 9.00, afhaengig af hvordan hurtigt vi er kommet med busserne. Gaa turen op til Kechene kan vaere meget forskellig fra dag til dag. Der er nogen dage, hvor vi faar lov til at gaa i fred det meste af vejen, uden at blive stoppet eller blive kaldt paa, eller skal svare 999 gange hvordan det gaar. Andre dage, kan turen virke rigtig lang og traels, fordi der er mange som gerne vil sige ”hvordan gaar det”, eller faa en sludder for en sladder. Om morgene er der ikke saa mange tiggere, men det er ogsaa forskelligt fra dag til dag. Nu spiller humoeret og tolerancen ogsaa ind paa, hvor meget man ligger maerke til disse ting.

 

Naar vi moeder er de fleste boern i skole, og der er kun de 0 – 3 aarige. De er ofte ude og lege, mens spaedboernen ligger i deres senge inde i et rum. Det kan meget sjaeldent ske, at nogle af plejerne har taget dem med udenfor. De smaa faar lov til at lege alene, og de har ikke noget legetoej, som de kan aktivere sig ved. De finder paa lege med sten og andre ting, som plastik, pap og andet godt, som jeg ikke mener er optimalt paa nogen maade. Det er selvfoelgelig godt, at de kan finde paa nogen lege, men saa helst at plastik ikke var en del af det. Det er ogsaa bare svaert at tage det fra dem, da de ikke har saa meget andet at tage sig til. De gaar rundt i den samme trumerum hverdag. Naar vi kommer bliver vi rigtig dejligt modtaget, af baade boern og personale. De smaa er begyndt og komme loebende i mod os og raabe ”hej hej”, mens vi er paa kindkys med samtlige plejere nu. Det tager noget tid at sige godmorgen, for ved hver saa er det ”hvordan gaar det”, og saa svare man, og saa stiller de samme spoergsmaal igen, bare med andre ord, og igen saa skal vi svare det samme. Imens man giver haanden og kysser paa kinden, og hvor mange gange man goer det afhaenger ogsaa af personen, og det kan vaere svaert at aflure. Hvergang man tror, at nu har man styr paa det, saa kysser den naeste anderledes, men hyggeligt det er det nu, og det faar en til at foele sig velkommen i stor stil. Vi har faaet tildelt et lille kontor, som vi kan lave vores opgave i. Vi bruger det nu mest til gardarobe og opbevaringsrum, men det er leakkert at have.

Indtil der skal spises frokost, saa leger vi med de smaa. Det kan vaere alt fra sanglege til bold eller bare lege deres leg. Vi viser ogsaa paa den maade plejerne, at det kan vaere en hyggelig og afslappet maade at vaere sammen med boernene paa. De bruger det meste af tiden paa at skaelde dem ud, uden rigtig at vide hvad der er sket eller tage det i oploebet. Nogen gange sidder vi ogsaa bare nede paa jorden eller paa en trappe kant der er, og her kommer boernen bare helt af sig selv. Vi kan ofte opleve at de kommer til os, med deres ting eller hvis de er kede af det, end til plejerne.

Spaedboernene husker vi ogsaa. Efter som de vaagner, saa tager vi dem med ud, for at sidde og lege med dem, eller bare pussenusse lidt. Rummet de ligger i, er lidt fugtigt og ikke saa hyggeligt, saa vi vil helst muligt have dem med ud i den friske luft. Vi kan desvaerre ikke altid tage dem alle ud paa  en gang, for har desvaerre kun to arme, og der er kun en baby stol. Det er ogsaa naesten umuligt at sidde med to, for der er ogsaa de andre som gerne vil vaere hos en. Vi goer det, at vi nogen gange ligger dem paa et taeppe inde i rummet, for saa der at stimulere dem. Her faar de lov til at mase sig rundt og roere ved hinanden. Vi kan nu se, at de er begyndt at faa flere krafter, og de maser lidt rundt, selv i sengene, saa det er dejligt. Det kan nogen gange ske, at vi kan faa de andre til at holde en af spaedboernene, men de bliver ofte kastet rundt fra plejer til plejer og saa paa os. Det kan resultere i lidt kaos.

Ved en 10 tiden faar de smaa lidt broed og vand.

 

Kl. 12, skal der spises frokost. Maden kan enten bestaar af injata (surdejsbroed) med waar, (der er en linse miks, med krydderier) eller en gang mose pasta med lidt groent. Mod hele min overbevisning, saa bliver de fodret. Ikke engang naar det er pasta saa faar de lov til, at holde skeen selv, har proevet at vise det og fortaelle det, men uden held. Hvis jeg goer det, saa bliver jeg naermest skaeldtud, de bliver jo beskidte. Det er desvaerre ikke saa tit, at jeg faar lov til at vaerre med til maden. Ved Injata faar de bare en stor klump ind i munden skiftevis, som de saa kan staa og tykke paa.. jaa de staar for det meste ogsaa op.

Efter frokost er det potte og sengetid. Det kan vaere rent kaos, hvor de fare rundt og naermest kaster med potterne.

Naar der er ro paa, skal personalet spise og os. De fleste dage sidder vi og spiser sammen med dem, og nogen gange faar vi vores egen og spiser foer dem. Det er lidt afhaengigt af hvem der er det. Der er nogen som vi kommunikere bedre med end andre, og som er mere aktive i hvad vi egentlig foretager os. Skole boernene kommer kl. 1, for at spise frokost paa Kechene, og det er meget forskelligt om der spises frokost inden eller efter de er gaaet. De tager afsted igen ved 1.30 – 1.45, saa det er kun lige kort vi kan naa at sige hej og snakke. Frokosten bestaar hverdag af injata og broed med waat, som dog kan skifte lidt. Men det er altid linsemiks, bare med forskellige krydderier. Man skal vaere heldig at faa pasta, har ikke oplevet det til frokost endnu, kun til morgen mad, som vi ogsaa nogen gange faar naar vi moeder ind. Jeg er ikke den store injata spiser, saa ofte faar jeg lov til bare at spise broedet, men ogsaa anpaa hvem der er der. De er meget stolte af deres injata, saa faar ikke at fornaerme nogen saa spiser jeg det, det kan ogsaa vaere svaert at forklare, hvorfor jeg ikke kan lide det. De er da heldigvis holdt op med at fodre mig, det gjorde de meget i starten, og til sidst var jeg ved at faa det daarligt, allerede inden vi var begyndt paa maden. De tager en kaempe klump, som er blevet godt svampet og putter den ind i munden paa en. Det er en underlig ide, men en god tanke. Narr man bliver fodret saa er det fordi, de kan lide dig og de respektere en. Efter frokost er der kaffe. De gaar meget op i deres kaffe cermoni, og det er vigtigt for dem, at vi er med. Ofte er nogle af spaedboernene vaagne, saa vi tager dem under armen. Vi bliver noed til at kombinere det lidt, nu naar det er. Saa kommer de jo ogsaa ud fra rummet, og plejere er saagar selv begyndt at hente dem, de synes ogsaa det er hyggeligt. Vi faar tre kopper kaffe, som hver er anderledes staerkheden, fordi der ”brygges” videre paa samme boenner. Men under kaffe er der, hvor vi mest snakker med personalet om alt muligt og det er rigtig dejligt.

 

Naar kaffen er drukket, saa begynder de fleste at vaagne op. Indtil kl. 4 saa leger vi med dem igen, og bare giver den opmaeksomhed. Spaedboerns rummet er vi ogsaa inde i, men det meste tid gaar med at skifte ble og give mad. Omkring ved en 4-tiden saa kommer skole boernene tilbage. Her har vi saa mulighed for at snakke med dem, og hoere omkring deres dag. Det er meget forskelligt om de lige gider, at vaere sammen med os. Nogen gange skifter det lidt… men der er altid nogen som gerne vil hilse og snakke, det er bare forskelligt hvem. Men hva det er jo heller ikke altid at vi andre er i det store snakke humoer. Vi ville jo hest lave nogle aktiviteter, men det er ikke helt muligt, for vi mangler stadig nogle ting. Bare at faa fat i et bord kan tage lang tid hernede.. Vi gaar derude fra ved en 5 tiden, og saa skal vi gaa hele vejen tilbage til Arat Kilo.

 

Paa vejen tilbage er ikke lige saa haardt, som om morgenen. Turen foeles ikke lige saa lang.. Det er det samme om aftenen, som om morgenen. Flk vil meget gerne snakke, men jeg har lidt mere overskud, paa denne tid om dagen. Nogen gange kan man opleve lidt saere ting.. som en kvinde, som velger at saette sig midt paa fortorvet, noegen. Ikke fordi hun demonstrede for noget eller i den dur, men det havde hun nu bare lyst til. Desvaerre sa er der flere moedre med boern som tigger paa denne tid, og det er ret haardt at se. Nogen gange er de ikke saerlig gamle.

 

Nu skal vi saa handle ind til aftensmad eller andre smaating man lige staar og mangler, hvilket vi dagligt goer, hvorefter vi skal fange en bus tilbage. Her kan det ogsaa vaere kaotisk, fanger vi det rigtige tidspunkt saa er der mylder trafik, og hernede er der flere mennesker end der lige er busser til, saa de er gerne godt fyldte naar de naar til hvor vi staar. Man kan vaere heldig at fange en hurtigt, for det er traels at vente en halv time. Naar vi kommer med den sidste bus hjem, stopper den et godt stykke fra os. Fordi man er saa smadret er det sjaeldent vi gider gaa. Derfor tager vi en lille tre hjulet knallert med tag, ogsaa kaldet ”tuk tuk”, det sidste sykke. Efter 2 timers hjemtransport ogsaa.. Saa bliver der lavet aftensmad, stenet lidt tv, laest eller hoert musik inden det er tid til at sove igen, for skal jo tidligt op J

 

Weekenderne ser ogsaa meget forskellige ud.. normalt tager vi op til byen, fordi der er saa langt vaek kan man kalde det det, for at kigge paa butikker, gaa paa nettet, handler stort ind. Der spiser vi som regel frokost og barte tuller rundt. Jaa havd faar man ellers de weekender til at gaa medd… hmm det ved jeg ikke men vaek er de J