kom hjem til mig…

Her forleden dag, skulle vi (Una og jeg) ud spise frokost hos en af de plejere som vi arbejder sammen med. Vi havde bare snakket om det, troede vi indtil at vi var paa job i torsdags. For det foerste synes jeg at det var lidt underligt, at vi ikke fik tilbudt noget frokost (hvilket vi altid goer og normalt ikke kan sige nej til), kl. begyndte at naerme sig et saa det blev mere underligt. Saa sad vi der og drak kaffe, og pludselig begynder vi at forstaa hvorfor vi ikke faar frokost. Vi skal, sammen med en af de andre, ud og spise frokost hjemme hos en af plejerne, som ikke var paa job den dag. Der sidder vi… okay hvordan kommer vi derud og hvor bor hun i grunden. Heldigvis kan man sige, saa skulle hende den anden med, og hun viste nogenlunde hvor vi skulle hen.

Vi skulle paent langt, ikke endags rejse men med et par busser. Heldigvis er vi vant til at tage dem, saa for os var det ikke noget problem. De tror jo selvfoelgelig ude paa boernehjemmet at vi har chaffoer og saadan, men haaber da paa at vi snart har faaet slukket den myte. Vi tager bussen ligesom alle andre. Men afstig afsted med os… Da vi ikke vidste, at vi skulle derhen saa havde vi jo ikke noget vi kunne give hende.. og giver man noget hernede? Da vi fik besoeg fik vi plastik blomster og en pose kaffe, men det var mere fordi at vi havde snakket om at de skulle tage den med. Vi kom ikke rigtig videre om vi skulle have noget med, saa vi maatte jo komme tomhaendet. Hvilket jeg bare slet ikke kan lide, heller ikke hjemme i DK, bliver man inviteret hjem, til en man ikke kender saa godt har man altid et eller andet med, i min verden. Nu var vi der saa… paa vejen derud havde man gjort sig mange tanker om,, hvordan hendes hus saa ud. Vi har ikke paa den maade vaeret hjemme i et rigtigt etiopisk hus, saa det var lidt spaendende.

Det var nu et rigtigt hyggeligt hus hun bor i. Der er ligsom saa mange andre steder, en port man skal ind af. Her var der bare ikke flere km pigtraads hegn for.. man kommer ind i en gaa, hvor der paa begge sider var en reakke vaerelser (ved ikke hvem der boede der). Hendes hus, var et aflangt et, hvor der paa hver sin side af en lang gang, var en reakke doere. Det var et hus bygget op af mudder og andre sjove ting ) Hun bor saa i dette hus sammen med sin familie. Hun delte vaerelse med din datter, paa 14 (det skulle en dansk pige da lige goere, de ville loebe skrigende vaek )), hendes bror havde et vaerelse, og saa boende hendes foraeldre i et sidste vaerelse. Hendes soester bor der ogsaa, men ved ikke lige hvor hun sover henne. Udover de tre vaerelser, var det ene indrettet til koekken, paen stoerrelse maa man sige, og saa var der en stue, med masser af sidde pladser. Her blev vi saa placeret.

Saa sad vi der og der blev ikke rigtig sagt noget.. hende der havde inviteret os, kom ind i stuen med maden, og hendes soester gik rundt med vand saa man kunne vaske haender. Maden blev nu sendt rundt, men plejeren gav os vaadt. Det smagte tilgengaeld fantastisk godt, og det var dejligt at faa en anden injata end den vi faar paa hjemmet og vaadt med koed (hvilket sjaeldent sker). De blev ved med at sige vi skulle spise, og man laver jo ikke andet, og haelde op til os. Det er saa svaert at sige at man ikke kan mere, saa efter nr omgang et eller andet, saa maatte jeg simpelthen sige fra. Nu havde jeg jo saa bare tilbage at kaempe mig igennem det jeg allerede paa tallerkenen. Jeg ved godt det lyder forfaerdeligt, at jeg kan sige saadan i et land med faktisk talt hungersnoed, at man kan spise sig saa maedt at man naermest faar ondt i maven og saa brokke sig. Det er bare saa svaert at sige nej, for det er en fornaermelse overfor dem, deres kultur er at man skal dele, lige meget hvor lidt man har, og isaer nogen gange overfor os, vil de gerne have vi ikke gaar derfra med daarlig foelse. De vil gerne at vi er saa glade og tilfredse som muligt, naar man forlader steder… saadan er det ogsaa bare ude paa hjemmet, vi kan daarligt gaa hvis vi ikke har faaet frokost eller kaffe.

Men som sagt det var helt fantastisk mad vi fik. Det underlige er saa at hende vi var hjemme hos ikke spiste med. Vi kom jo der ved tre tiden, og som hun sagde, hun havde jo spist ved 12 tiden. Hmm lidt underligt.. der blev heller ikke rigtig snakket saa meget, og hendes kom ind og satte sig i en stol ikke ved vores bord, men lidt vaek. Saa blev der saa sat en musik dvd paa med ortodoks kirkemusik, saa kunne vi sidde og smaa grine lidt af det… ja maa indroemme at jeg nogen gange maatte fnise lidt, for deres musikvideo er rimmelig spoejse og minder lidt om en daarlig 80′er video. De tog det paent og grinte lidt med. Nu skulle vi saa have kaffe… hernede taender man som sagt ikke bare for maskinen og saa koere det. Hun skulle lige riste boenner foerst og saaledes. Imens hun goer det sidder hun ude i gangen og vi sidder inde i stuen. Nu er musikken saa skiftet ud fra kirke musik, til alm. etiopisk musik, men vidoerne er stadig lige kikset om ikke mere… her sidder  vi saa, der bliver ikke sagt det helt store, og med mellemrum kan man lige komme i tanke om et eller andet man kan spoerge om.

Saa kommer den foerste kop kaffe, og igen skal hun ikke have noget. Hun svare som det var det mest naturlige, jamen hun drak jo kaffe da hun havde spist frokost (her snakker vi saa kl. 12). Hun kommer derved ikke op til sofaen men bliver siddende der bag kaffen. Faa gange sidder hun i en stol… naa men heldigvis kommer vi lidt ind paa familie, og vi faar vist et familie album frem. Det var dejligt at snakke lidt med hende, for det var altsaa ret pinligt, at sidde der uden der blev sagt noget. Efter noget tid, begynder jeg at sidde og taenke paa hvornaar man mon kan tillade sig at sige farvel. Altsaa da vi havde gaester gik de efter knap 2 timer, og den graense havde vi naesten naaet. Men altsaa vi snakkede ikke saa meget, og der koerte bare musik videoer paa fjerneren. Men som vi ved skal man have 3 kopper kaffe.. saa det matte vi jo hellere vente paa. Da den sidste kop endelig kom, jaa undskyld, det var rigtig hyggeligt, men altsaa vi snakkede ikke saa tiden foeltes lang.

vi sagde stille at det var nok paa tide, at komme hjem ad, for det blev snart moerkt (fedt lige at kunne bruge den), og vi havde jo en lang vej tilbage.. saa skulle vi lige se en video faerdig og det gjorde vi saa, man er jo hoeflig. Men alt i alt en meget hyggelig oplevelse, og jeg ville da klart goere det igen hvis jeg faar tilbudet…. Haaber dog alligevel ikke, at der er startet en lavine, saa vi skal hjem til alle plejerne, dem er der jo en del af… ) Man skal bare lige vaenne sig til, at hernede der sidder vaertinde ikke med, men soerge for at vi ikke mangler noget. Saa nu behoever jeg ikke have saa daarlig samvittighed, naar jeg hjemme i Danmark lige er 5 min ekstra ude i koekkenet )