De dejlige unger…

Synes lige det var tid til, at give lidt info paa hvordan det gaar i pratikken.

Jeg kan kun sige at efter en periode, hvor der har vaeret lidt nedture, og hvor jeg har haft svaert ved at se at vi hjaelper, og vi kan burge vores paedagogik, er det heldigvis gaaet den anden vej nu. Jeg er blevet meget bedre til at fokusere paa de lyse sider, at se de smaa ting i hverdagen. For det er de smaa ting som goer forskellen, det er de smaa ting der batter. De her smaa ting vil maaske ikke lyde af meget hvis man satte dem op i en dansk institution, men for mig hernede er det dem der betyder alt. Hvor jeg foer var godt til, at ville fokusere paa de store paedagogiske ting, saa har jeg laert at rom jo ikke blev bygget paa en dag, og mange baekke smaa giver en stor.

De ting som nu hiver en afsted paa arbejdet, er bare at spaedboernene er livet saa meget op. Hvor de foer var meget passive boern, er de nu gaaet hen og blevet rigtige aktive boern. Kan jo ikke sige, om det ikke ville haft sket hvis vi ikke havde vaeret der, men der er ingen tvivl om at vi har skabt et behov hos dem, som ikke var der foer. Hernede er det meget normalt bare at lade boernene ligge og graede, de holder jo op igen eller ogsa faar de en sutteflaske. MEN saa kom vi )

Vi tog jo de her boern op, og det har jo saa resulteret i, at naar man kommer ind i rummet saa starter den ene med at graede og derefter foelger en lavine af boern… he he vi har vist faaet skabt lidt revage ) Men det er saa dejligt at se nu, at de (plejerne) ogsaa er blevet bedre til at tage dem op, eller bare ligge hvis der en der er ked, paa pusle bordet, mens de skifter en anden. Hernede er kaffe ret saa vigtig, og foer hen der ignorede de bare boernen hvis de graed. Vi gjorde jo saa det, at vi tog dem med ud, fordi de blev ved med at kalde, at nu skulle vi komme og drikke den kaffe. Det har saa siden resulterede i, at de ogsaa tager et barn med ud engang imellem, jaa nogen gange alle sammen. Og det er bare saa dejligtat se, og man kan se de faktisk synes dety er hyggeligt. Saa skifter barnet lige skoed saadan et par gange, men pointen er at de gider at kommunikere og hygge med det, ogsaa selvom det kan vaere kort. Vores problem har vaeret, rigtigt at faa dem vist hvad det er vi laver med dem. Vi har et taeppe og nogle madrasser, hvor vi ligger dem paa. Her faar de saa noget legetoej (det er alt fra en troeje til en bold, kop jaa hvad man nu kan finde), og saa styrker og stimulere dem. Men problemet er bare, at de lukker doeren, og lader os alene derinde. Jeg tror tanken bag er god nok, at vi ikke skal forstyrres af de 6 smaa andre, men det nytter jo ikke noget for vores syn. For saa har vi jo rigtig svaert ved at vise hvad vi goer. Men ogsaa det er blevet bedre…. tror der er haab forude, med at vi maaske har aendret lidt inden vi tager hjem… jeg er da ihvertfald optimist endnu ;o) 

Ogsaa de lidt stoerre smaaboern er det begyndt at gaa bedre med.. selvom at de stadig proever graenser af i stor stil, saa er de trods alt blevet bedre til at stoppe. Der skulle i starten mere til, men okay de jo ogsaa vant til at blive talt til paa en helt anden maade, og jaa blive derigeret med en pind. Men det er saa gode boern, som dagen er lang. Herforleden legede vi med balloner… og selvom det jo er federe at have 2 balloner end 1, saa var de gode til ikke atge hinanden, og hvis man mistede sin, ja saa maatte man jo hoere om der var flere i stedet for at tage de andres. Det skal lige siges at alderen 2 -3 aar ca, saa utroligt dejligt. Hvis der opstod en situation hvor en pludselig havde 2 og en anden ikke havde nogen.. jaa saa var det bare at sige navnet og 1, saa gav de slip paa den. Vi kan jo ikke saa meget amharisk og de kan ikke engelsk, saa det er faa ord og fagter, men de er ligeglade, de snakker og snakker og vi snakker ogsaa bare dansk til dem. Tit kan de jo forstaa hvad vi mener….   

Saa de er dejlige de unger der.,…