Tid til en lille halvvejs tanke…

Jeg har nu opholdt mig i Etiopien i 3 maaneder, hvilket betyder der kun er halvdelen tilbage. Nu skal det ikke misforstaaes, men jeg er faktisk glad for, at jeg skal hjem om 3 maaneder. Ikke fordi jeg ikke er glad for at vaerre her, for det er jeg bestemt, er begyndt mere og mere at foele dette land, og by som mit hjem, men jeg savner ogsaa det derhjemme. Det er haardt, at vaere vaek fra det kendte, det som man bare goer uden at taenke over det. Hernede er det som om, at man skal gennem taenke hvert et skridt hele tiden. Og saa savner jeg jo selvfoelgelig kaeresten og familien. Men som sagt det skal ikke misforstaaes, som i at nu kan jeg kun se frem til at skulle hjem, for jeg nyder bestemt at vaere her. Men hvad har jeg saa laert paa de sidste 3 maaneder, hvad har man oplevet.???

Det er ikke saa nemt lige at goere status, men jeg vil nu alligevel forsoege. Det kan godt virke som banale ting, som jeg sidder og goer status over, men det er ting som er med til at praege min daglige hverdag hernede, og synes ofet at vi glemmer at taenke over de ting derhjemme.

Jeg kan bla. naevne, at hernede kan man ikke gaa ret laenge i fred og bare vaere dig selv. Hele tiden bliver der gjort opmaeksom paa dig, og ofte hele tiden er der en som vil snakke med dig (afhaenger af hvilket omraade i byen du befinder dig). Det er blevet bedre, men du kan ikke bare gaa for dig selv. Her taenker jeg ikke paa tiggere eller saelgere, men “almindelige” mennesker, som lige vil have en sludder for en sladder. Tiggerne og saelgerne er ogsaa forskellige, anpaa hvorhenne man befinder sig. I de lidt rigere omraader kan de godt foeles lidt mere aggressive, mens der synes at vaere flere i det mindre rige omraader, hvor vi kommer til dagligt. Jeg har desvaerre maa jeg sige, lidt vaennet mig til at de der, og er blevet bedre til at ignorere dem, men paa en paen maade. tilgengaeld saa foeles det helt vildt rart, naar en fremmed person helt umotiveret smiler til dig paa gaden, og det er nu ogsaa rart med et lille hej, naar man passere hinanden, selvom man til tider bander det lang vaek. Men det er ogsaa mere maaden det nogen gange bliver gjort paa. Et lille hej er dejligt, men naar de raber efter dig flere meter vaek, og naermest kalder paa en, som man er en hund, saa gider jeg det ikke. Eller naar de raaber ‘you you’, ved at man i deres verden godt kan sige det, men jeg bryder mig bare ikke om det. Boernene paa hjemmet maa godt sige Anchi (som betyder dig) eller you, men ikke paa gaden. Forskellen ligger i, at de ogsaa kalder hinanden Anchi, men naar det bare bliver raabt paa gaden saa er det desideret rettet om mig og min hudfarve, og det bryder jeg mig ikke om. Hvis de siger ‘hallo’ saa er jeg blevet bedre til at vende mig og sige til det tilbage, for at vise de boern vi passere  hverdag, at jeg gerne vil reagere paa ‘hallo’, men ikke paa ‘you’.

Men det der med lige at smile og hej til en fremmede man passere, det kunne vi godt vaere bedre til derhjemme. Selvom man ikke helt gider folk, saa goer det alligevel. det goer nogen gange dagen lidt nemmere lige at faa det smil. Det er helt klart noget jeg vil tage med tilbage og bruge noget mere. Folk vil nok synes jeg er sindsyg, naar jeg render rundt paa gaa gaden i Roskilde eller hvor jeg nu er, og hilser paa fremmede mennesker jeg passere )

Noget andet, som er baade og, at tage med til Danmark, er deres lyst til hele tiden at spoerger hvor man skal hen.  Det er rart naar man staar og er lidt lost og roder rundt med et kort. Detr skal ikke herske nogen tvivl om, at det er et meget hjaelpsomt folkefaerd, ogsaa selvom de kan finde paa at spoerge om penge bagefter, ogsaa selv om aftale ikke var med betaling. Men danskerne kunne godt laere lidt af, at vaere lidt mere hjaelpsomme. Jeg synes ikke vi er en befolkning, som er saa glade for at hjaelpe andre, bare om at vise vej, og det er inkl. mig selv. Vil altid hjaelpe hvis en kommer og spoerger, men synes stadig godt man kan blive bedre til det.

Men men skal der lige tilfoelges… det er voldsomt belastende naar man hele tiden faar spoergsmaalet ‘hvor skal du hen’, og det er lige meget om vi gaar fremmede steder, eller den gade som vi hver eneste dag bevaeger os op og ned af. Der skal nok komme nogen i loebet af ugen og sporge ‘hvor skal vi hen, eller har i brug for en taxa’. Det er jo ikke  fordi man kan se saerlig lost ud, naar man gaar der hver dag, men maaske de forveksler maalrettethed med forvirret ) Det kan godt gaa en paa.. men igen noget man har vaennet sig til.   

Saa er der at gaa paa restaurent eller cafe. Hmm dem vil jeg naeppe komme til at savne tror jeg. Du skal have super god tid naar du skal ind og have lidt at spise, eller bare en hurigt kop kaffe. Du kan godt regne med, at du skal vente i lang tid, da det til tider kan tage meget lang tid at lave din mad. Saa er det lige meget om det er hoejreb med hasselbagt.. (mums det kunne jeg da godt lige spise, naar tanke fokus) eller en lille sandwich, saa forbered dig paa en god rum ventetid. Man skal heller ikke forvente at maden kommer samtidig, man kan godt vaere udefor at de andre er blevet faerdige, naar den sidste faar sin ret. Vi ventede i starten, men skal man opleve varmt mad, saa bliver man bare noed til at begynde. Man skal huske lige at have en god potion taalmodighed med, det kan vaere en proeve bare at bestille. Nogen gange er det som om at de ikke har tid til at lytte paa vores bestilling, sa de faar ikke det hele med, eller faar lavet lidt rod i den. Det er som er normalt i Danmark, t man bestiller mad, og selvfoelgelig skal man ogsaa have drikkelse til. det kender de ikke til hernede, saa ofte naar de at smutte, foer vi har faaet bestilt endten mad eller drikkelse. Men husk taalmodigheden og ikke havde sindsygt travlt og skulle na noget, for alt tager tid hernede, selv at faa lov til at betale kan tage tid. Hernede kommer tingene som de kommer, men det har givet mig en hel ny potion taalmodighed jeg ikke anede jeg havde )

Hvad kan jeg ellers fortaelle om dette fantastiske, kaotiske land )

Jo naar man hilser paa hinanden eller lige har foretaget et tlf opkald, saa skal man igen have god tid. De hilser meget og laenge hernede. De spoerger ‘hvordan gaar det’, 407 gange til hinanden paa forskellige maader, og de svare ‘jo godt, takket vaere gud’ 407 gange. Naar det er klaret saa begynder de at spoerger ind til familien osv. osv. Saa naar vi kommer om morgenen paa job, saa skl vi igennem hele moellen. Vi bliver kun spurgt 250 gange, og 250 gange svare vi den samme person. Gad vide om de ikke hoere efter ) Vi spoerger selvfoelgelig ogsaa dem, saa runden rundt kan tage lidt tid. Derudover naar man hilser, saa giver man haand. Hvis man kender hinanden lidt bedre saa giver man haand og kind kys. Det veksler lidt om det er 3 eller 5 gange, og kan aldrig finde ud af det. Men hyggeligt er det, og man foeler sig ltid dum bagefter.. er blevet lidt bedre nu, saa haaber da ikke jeg ser ligesaa dum ud som i starten. )

Saa nu er jeg blevet blank paa hvad der ellers er eller hvad jeg har laert. Synes det er svaert at saette ord paa, for der er da ingen tvivl om, at de sidste tre maaneder hernede har gjort noget ved mig som person, ogsaa professionelt set. Jeg er bare ikke saa god til det der med ord, saa det maa jo naesten vaerre op til folk at bedoemme… Men jeg kan selv maerke en forandring ved visse ting. Om ikke andet saa kommer hjem med et helt nyt syn paa, hvordan tingende ogsaa kan goeres, og maaske ikke alt vi goer der hjemme er den bedste maade at goere det paa. Det er helt ned til de bitte smaa ting…

Det skal dog lige naevnes at de maaske godt nogen gange kunne bruge lidt hjaelp til, hvordan de kunne goere tingere mere smarte. Kan godt se, at det maaske virker logisk for dem, meen altsaa de goer det mere besvaerligt. Tag f.eks. bare et lille bitte cafe. her er der ofte 4 – 6 paa arbejde samtidig, men der er ikke nogen mennesker. Der skal en til at lave kaffen, en til at betjene, maaske en til at tage kagen, og saa en til at sidde ved kassen og tage i mod pengene fra tjeneren… det er altsaa rigtig mange. Der er en person til at varetage hver sit lille job. Det med busserne kan ogsaa til tider vaere mere besvaerligt end burde er…. de er de smaa hverdags ting, som man nu bare lever med, og ikke taenker saa meget over mere.!!!!!