Bliver hvor jeg er..

Det var fra starten meningen, at jeg skulle vaere paa det ene boernehjem i 3 maaneder, og saa derefter skifte til det andet. Jeg har startet paa Kechene, men kunne efterhaanden se, at hvis jeg skulle opnaa noget paedagogisk, saa var 3 maaneder slet ikke nok. Vi havde det alle sammen saadan, at vi kunne se flere paedagogiske fordele, ved at blive det sted vi er nu. Men ogsaa personligt ikke at forglemme, nu er man ved at komme taet paa boern og personale, og det ville vaere haardt at skulle sige farvel til dem og hej til nogle nye. Det har taget lang tid at komme ind paa plejerne, men det gaar stille og stoedt frem af. De store piger har heller ikke vaeret saa nemme, som naevnt tidligere saa trak de sig lidt tilbage igen, men det er da heldigvis ved at vende.

Nu er de ved at starte skole op igen. og det betyder en ny hverdags situation for os. Nu kommer de foerst hjem ved 4 tiden. Vi haaber jo saa paa at kunne fange dem der med nogle aktiviter. Vi har gennem de sidste 6 uger proevet alverdens men det er mislykkes lidt og ikke gaaet saa godt. Sidste uge fik vi endelig materialerne til, at male og saadan med de store piger (de smaa og mellemgruppen havde en dag selv noget). Vi hang en seddel op, men da dagen kom var den vaek (vi fandt den senere paa nogle af pigernes vaerelse), og ved jo saa ikke hvor lang eller hvor kort tid den har haengt der. Men det endte ihvertfald med at vi sad helt alene, og det eneste selskab vi havde var en pige paa 5, som saa ogsaa hyggede sig gevaldigt. Jeg haaber paa der kommer flere hen af vejen, naar de ser det er noget fast.

Men jeg kan begynde bedre at forstaa hvorfor det er mislykkes lidt for os, med at faa dem til at deltage i noget. Mange fra mellemgruppen har jo glaedeligt stillet op. Vi har tit faaet svaret “jeg kommer helt sikkert” og saa alligevel ikke. De er slet ikke vant til at samles om noget som helst. Bare her til nytaar, som var d. 11 sept vores tidsregning, havde vi faaet at vide, at der var faellesspisning i kantinen, og vi var meget velkomne og blev endda inviretet af flere personale. Vi var bare ligesom det eneste ‘personale’ der dukkede op, udover plejerne nede ved de smaa og dem der giver dem mad. saa der var ingen forskel i det, de kom og hentede deres mad i gryder og gik op paa deres vaerelser.. praecis som det plejer at goere. Saa nu kan jeg godt forstaa det.. de er jo vant til at vaere dem selv hele tiden, og sandsynligvis heller ikke vant til at samles om noget faelles. Jeg haaber vi kan aendre det lidt mens vi er der.

Men det er har givet rigtig meget ro, at vi har besluttet at blive hvor vi er, for der var mange ting, ogsaa med maalene, hvor man taenkte at det var andre der skulle koere det videre.

Nu er det ikke saadan, at vi saa foerst moeder ind naar de kommer fra skole. Der er jo et hus til med alle de smaa, saa der vil vi bruge vores tid inden, saa vi faar nogle lange dage. Det bliver helt underligt, at faa en slags strukturering paa hverdagen, men ogsa rigtig rart. Kan maerke jeg har savnet at vide hvad jeg skal lave. Vi vil saa vidt muligt se, om vi kan splitte dagene mellem pigerne og mellemgruppen, saa vi har bedre mulighed for at naa vores maal.

De smaa konsentrere vi os jo om dagen, der er nu ogsaa en del at tage fat i.

Og jer derhjemme i skal vaere glade for pampers.. havde aabenbart ikke set en lorte ble foer jeg kom herned