Bliver hvor jeg er..

Det var fra starten meningen, at jeg skulle vaere paa det ene boernehjem i 3 maaneder, og saa derefter skifte til det andet. Jeg har startet paa Kechene, men kunne efterhaanden se, at hvis jeg skulle opnaa noget paedagogisk, saa var 3 maaneder slet ikke nok. Vi havde det alle sammen saadan, at vi kunne se flere paedagogiske fordele, ved at blive det sted vi er nu. Men ogsaa personligt ikke at forglemme, nu er man ved at komme taet paa boern og personale, og det ville vaere haardt at skulle sige farvel til dem og hej til nogle nye. Det har taget lang tid at komme ind paa plejerne, men det gaar stille og stoedt frem af. De store piger har heller ikke vaeret saa nemme, som naevnt tidligere saa trak de sig lidt tilbage igen, men det er da heldigvis ved at vende.

Nu er de ved at starte skole op igen. og det betyder en ny hverdags situation for os. Nu kommer de foerst hjem ved 4 tiden. Vi haaber jo saa paa at kunne fange dem der med nogle aktiviter. Vi har gennem de sidste 6 uger proevet alverdens men det er mislykkes lidt og ikke gaaet saa godt. Sidste uge fik vi endelig materialerne til, at male og saadan med de store piger (de smaa og mellemgruppen havde en dag selv noget). Vi hang en seddel op, men da dagen kom var den vaek (vi fandt den senere paa nogle af pigernes vaerelse), og ved jo saa ikke hvor lang eller hvor kort tid den har haengt der. Men det endte ihvertfald med at vi sad helt alene, og det eneste selskab vi havde var en pige paa 5, som saa ogsaa hyggede sig gevaldigt. Jeg haaber paa der kommer flere hen af vejen, naar de ser det er noget fast.

Men jeg kan begynde bedre at forstaa hvorfor det er mislykkes lidt for os, med at faa dem til at deltage i noget. Mange fra mellemgruppen har jo glaedeligt stillet op. Vi har tit faaet svaret “jeg kommer helt sikkert” og saa alligevel ikke. De er slet ikke vant til at samles om noget som helst. Bare her til nytaar, som var d. 11 sept vores tidsregning, havde vi faaet at vide, at der var faellesspisning i kantinen, og vi var meget velkomne og blev endda inviretet af flere personale. Vi var bare ligesom det eneste ‘personale’ der dukkede op, udover plejerne nede ved de smaa og dem der giver dem mad. saa der var ingen forskel i det, de kom og hentede deres mad i gryder og gik op paa deres vaerelser.. praecis som det plejer at goere. Saa nu kan jeg godt forstaa det.. de er jo vant til at vaere dem selv hele tiden, og sandsynligvis heller ikke vant til at samles om noget faelles. Jeg haaber vi kan aendre det lidt mens vi er der.

Men det er har givet rigtig meget ro, at vi har besluttet at blive hvor vi er, for der var mange ting, ogsaa med maalene, hvor man taenkte at det var andre der skulle koere det videre.

Nu er det ikke saadan, at vi saa foerst moeder ind naar de kommer fra skole. Der er jo et hus til med alle de smaa, saa der vil vi bruge vores tid inden, saa vi faar nogle lange dage. Det bliver helt underligt, at faa en slags strukturering paa hverdagen, men ogsa rigtig rart. Kan maerke jeg har savnet at vide hvad jeg skal lave. Vi vil saa vidt muligt se, om vi kan splitte dagene mellem pigerne og mellemgruppen, saa vi har bedre mulighed for at naa vores maal.

De smaa konsentrere vi os jo om dagen, der er nu ogsaa en del at tage fat i.

Og jer derhjemme i skal vaere glade for pampers.. havde aabenbart ikke set en lorte ble foer jeg kom herned

Mums rugbroed med spegepoelse og remo

I soendags var vi ude og besoege en dansker, som er bosat hernede. Pludselig disker han op med ’hjemmebagt’ rugbroed, spegepoelse og ost.. mums.. han tager pakker med tilbage naar han er i DK, saa kan han selv bage dem faerdige. Er normalt ikke den stoerste rugbroeds spise hjemme andet end engang imellem, men det var bare super laekkert, og helt perfekt. Jeg havde dog lidt daarlig samvittighed over at spise hans rugbroed, men han beroligerede os med at han havde flere. Og saa fik vi selvfoelgelig en oel til, mere dansk kunne det ikke blive.. en af de bedste frokoster :)

Hvordan er det lige det foregaar

Det er 2 piger, som har hjulpet os med at finde det hus vi bor i. Den ene fik vi kontakt til lige inden afrejse. Vi havde lovet dem en middag, som tak for hjaelpen og det blev saa i loerdags. Vi fik bakset noget mad sammen, og synes selv det var blevet ret godt. Vi havde lavet flere retter, for vidste jo ikke hvad de var til, har ikke ligefrem lavet mad til en etiopier foer, og vi kan jo ikke lave injata Vi havde aabnet en flaske vin, for har da set nogle drikke, men det var de ikke lige til. Heldigvis har den ene af dem vaeret i Danmark, saa hun kender godt vores kultur hvad det angaar Maden var lidt forsinket (som den jo skal vaere), men det gik. Vi havde ogsaa lavet mad til + 10 pers. udover os selv, og der kom jo kun 2, saa der var mad til resten af ugen tilbage. Denne aften fik os rigtig til, at taenke paa de danske normer og uudskrevne regler, og hvordan er det nu det er. De tog f.eks. kun en gang, hvor man i DK ofte tager to gange, selvom man er maet, af hoeflighed overfor kokken. Da vi havde spist ryddede vi af bordet. Her ville en dansker saetter sig tilbage til bordet, her gik de selv hen og satte sig i sofaen. Vi havde planlagt lidt laekkert bagefter, men heldigvis da ikke det helt store – for de ventede paa teen, som vi jo hellere maatte faa lavet. Da de havde drukket den og snakket lidt fre og tilbage, saa skulle de hjem – knap 2 timer efter de var kommet.

Saa sad vi der, med en lidt hmm var det, det foelse. Det foregik jo slet ikke som vi havde planlagt og forventet. Men tilgengaeld saa fik det tankerne til DK. Jeg havde tror jeg havde det ligesom min mor, da jeg var mindre, og hun virkede saa skuffet over alt det mad og saadan naar gaesterne var gaaet, nu kan jeg godt forstaar hende. Vi goer jo bare tingene derhjemme, uden at taenke over det. F.eks. det der med at saette sig i sofaen, det ville man jo aldrig goere hjemme, jeg ville ihvertfald ikke, uden at vaerten/vaertinden havde sagt til. Man ville jo ogsaa sidde laengere efter maden, inden der kom noget andet, og saa foerst naar kaffen var klar ville man rykke videre. I DK ville det ogsaa naermest vaere en fornaermelse af gaa inden der var gaaet 2 timer. Vi kom i tanke om, at vi havde hoert at hernede faar de te efter maden, og saa gaar man. Da er det uhoefligt at blive laengere. Men saa kunne vi jo naa aften filmen, som der blev sagt saa perfekt efter

Men det er meget sjovt, saa forskelligt man kan goere det vra kultur til kultur, det her var ihvertfald en lille kultur opvaekker for mig.

Flodheste og sten

Sidste weekend var vi paa en forleanget weekend tur til Ziway, en lille by ca. 160 km syd for Addis, som har en kaempe soe med fugle og flodheste. Da vi jo ikke har lommerne fulde af penge, skulle vi med den offentlige bustransport. Busserne herned skamler lidt, og det er ikke det bloedeste materiale, de har valgt at bruge til seaderne. Vi tog tidligt afsted, selvom vi havde lidt ferie, for at undgaa den vaerste myldertrafik. Da det smaa regnede afslog vi, at faa vores tasker op paa taget, for kunne ikke lige overskue en situation, hvor jeg stod med en taske hvor alt var vaadt i en fremmede by. Troede jo saa det ville vaere muligt, at seatte den i midtergangen, meen skulle hurtigt blive klogere… det foeltes som om vi aldrig kom afsted, og nu mere vi ventede jo flere folk kom der paa. Til sidst kunne de da heller ikke faa mast plads til flere. Saa sad man der.. paa en beank godt mast fast og med sin store taske ovenpaa sig. Selvom vi kun skulle vaere vaek 2 dage, saa havde man jo sleabt alverdens habbengut med, for man ved jo aldrig hvad man faar brug for. Ikke meget skulle det vise sig, vi havde det bedste vejr dernede

Allerede inden vi havde forladt Addis begyndte jeg, at faa ondt i den ene balde, og det blev bestemt ikke bedre hen af vejen. Koere turen derned var tilgengeald rigtig flot. For foerste gang saa jeg rigtig meget natur. Det er ikke det vilde natur vi faar at se i Addis, kun lige nogle faa steder, som er preaget af bylivet.

Der begyndte at komme aabne greasvider saa langt oejet reakkede med flotte bjerge i baggrunden. Det eneste der afbroed greasset var store afrikanske traeer. Husene og byggerierne generelt aendrede sig ogsaa. Fra at gaa fra beton og blik, blev de her lavet af mudder og moej (tror jeg), klasket op til vaegge. Det var smaa fine runde hytter med et lille straatag, de laa ikke i store landsbyer men et par stykker ved siden af hinanden og saa langs vejen. Havde saa meget lyst til at raabe stop, saa jeg kunne komme af og kigge ind hvordan de saa ud. Mens jeg sad der i bussen, taenkte jeg “nu er jeg i Afrika”, det var saadan jeg havde forestillet mig det saa ud.

Efter 3 timers buskoersel, kom vi til en lille by, som godt kunne minde om en dansk turist by. Byen hussede mange pensioner, restaurenter og barer jaa ikke saa meget andet. Nu var vi jo ogsaa kommet for at se soen og nyde at vaere vaek fra storbyen. Efter vi havde indlogeret os paa det mest lyseroede vaerelse vi kunne finde, gik vi ud for at udforske byen og finde soen. Selvom vi havde planlagt bare at finde den, saa endte det alligevel med at vi pludselig sad i en lille traebaad og paa vej ud for at se flodheste. Jeg var ikke helt tryg ved baaden og den havde da ogsaa flere gange vaeret lappet i bunden, og var da til tider lidt bange for at ryge i. Jeg havde kun haabet paa, at se flodhestene, og jeg havde da slet ikke haft fantasi om, at se dem som vi gjorde. Vi skulle langt ud paa soen, men pludselig laa de der i vandoverfladen. Vi kom ret taet paa, saa man naesten kunne se hele hovedet. Det er godt nok nogle fasinerende dyr, de laa bare der og gumlede og prustede, og det var helt vildt at vaere saa taet paa dem, i den fri natur. Ogsaa lidt skraemmende, da vi jo kun sad i en lille traebaad og de er paent store. Jeg har faet at vide, at vi saa 9 stk, jeg fik ikke lige selv talt dem

Der findes nogle forskellige oeer i soen og dagen efter sejlede vi ud til en fugleoe, hvor vi ogsaa kom helt taet paa. Er normalt ikke den store fan af fugle, men at se dem saa taet paa, at man endda kunne se ungerne, var nu alligevel fasinerende. En af de andre oeer indeholdt en kirke, paa toppen af en slags klippe. Der boede ogsaa en lille bondemand, med hans koer i en lille mudder hytte. Ville gerne haft set ind, men tror ikke han var blevet saa glad saa. Vi kunne desvaerre ikke komme til at se inde i kirken, men vejen derop var utrolig smuk. Der var en masse forskellige traer, og vejen var en rigtig natur sti. Udsigten fra toppen udover soen, var ogsaa bare utrolig flot. men det skal lige  siges, at jeg stadig havde eftervirkninger fra busturen ,saa sjlturen paa en traebaenk var lidt haard

Hernede paa landet har de ikke taxaer, paa samme maade som i Addis. Her er det hestevogne. Hestene eller naermere ponyer er ikke de stoerste eller de fedeste, saa man blev da lidt i tvivl om de kunne traekke vognen, som havde plads til tre. Vi havde taget afsted fordi, vi alle sammen traengte til noget luft forandring, og var blevet lidt mennesketraette. Jeg var lidt traet af alle kommentarene hele tiden, men gud hvor vi kom til at savne Addis. De var meget mere aggressive end vi er vant til. Nogle drenge kastede sten efter os, og der blev kastet med en kartoffel paa et marked. Det er vi dog ikke vant til, eller at de kan finde paa, at gaa op i hovedet med deres haand naar de gaar forbi. Saa det var helt rart, at komme tilbage igen. Nu er kommentarne naermest blevet til vand, i forhold til det vi oplevede der.